Oplev Langeland

Byens smukkeste hus - Idyllisk beliggende - Østergade 8 , Rudkøbing

 

Hej. Jeg hedder Susanne, og jeg vil gerne liste nogle af de muligheder op for gode oplevelser, som jeg umiddelbart kommer i tanker om her på Langeland. Listen er langt fra udtømmende, men en måde at komme i gang.

 

1. Langeland er kendt for sine mange gallerier (hvor mit ”Galleri lang Sommer” er et af dem). Søg på ”gallerier Langeland” eller ”kunstnere Langeland” og du vil blive overvældet af mulighederne. Jeg vil specielt nævne Ticon Parken, der er en slotspark ved Tranekær slot med international udstilling af Landart. Fantastisk park med et væld af forskellige træarter fra hele verden – krydret med overraskende ”Art made of Nature”.

 

2. Også i Tranekær finder man Medicinhaverne hvor man nemt kan få en spændende og lærerig eftermiddag til at gå. Tag madpakken med og nyd den mellem et hav af de planter der har dannet grundlag for vor moderne lægevidenskab. Få et indtryk på denne Youtube: https://youtu.be/QHodZqB8o1A og søg selv videre på nettet, hvis du vil vide mere.

 

3. Og når du nu alligevel er i Tranekær så må du ikke gå glip af et måltid eller en kop kaffe i Tranekær Slots gamle herskabsstald, restaurant Generalen er drevet af kokken Pichardt, der er er umådelig dygtig. Lidt om hvad du kan forvente der: http://housepichardt.dk/restaurant-generalen/frokostmenu-generalen/

 

4. Et andet interessant spisested findes på Skovsgaard Gods. Godset drives økologisk og ejes af Danmarks Naturfredningsforening. Godset med hele dets naturherligheder og smukke bygninger er åbent for besøgende http://www.skovsgaard.dn.dk/. Her findes også Skovsgaard madmarked, hvor der hver torsdag fra 17.30 til 21 er økologisk buffe til en fornuftig pris. Buffeen er populær, så det kan være en god ide at bestille bord http://www.skovsgaard.dn.dk/madmarked/. Man kan sagtens bruge en hel dag på Skovsgaard og i naturen omkring den.

 

Flere steder på Langeland har man slukket for afvandingspumperne, således at landområder er blevet til lave søer med et omfattende dyreliv, specielt fugle er det muligt at iagttage – Nørreballe Nor er et af de områder der er opstået på den måde. Parker bilen eller tag cyklen og bevæg dig ind i vådområdet mellem søerne – det er muligt at komme ned til Hesselbjerg Strand ved at gå eller cykle gennem Noret.

Naturområdet helt sydligt på Langeland ligger grønt og naturligt hen mellem hatbakker. Beboerne er ca. 80 Exmoor heste – du kan se nogle af dem på denne Youtube https://youtu.be/17Vhte41cnU og evt. læse videre her http://www.langeland.dk/langeland/langelands-vilde-heste

 

Når du er i den sydlige ende af Langeland er det muligt at se et koldkrigsmuseeum. Stedet hvor der virkelig var spioner der lyttede mod øst, og på den måde passede på Vestens grænser. Nu er der mulighed for at se bunker, kanoner, krigsskibe, ubåde og meget meget mere……………..

 

Den sydligste spids af Langeland er bare så smuk, rigtig godt sted at fiske fra land hvis det kunne være spændende, men også et fantastisk sted at lægge sig på de runde sten en dejlig sommerdag, og bare kigge ud på vand og himmel………. Mulighed for at finde raslesten.

 

5. Dejlig golfklub: http://www.langelands-golf.dk/

 

6. Er man til shopping, så er Rudkøbing lille men meget velassorteret. Indenfor en lille radius kan man få stort set alt til rimelige priser.

Rudkøbing er også en smuk gammel købstad med mange velbevarede huse fra en tid hvor alt var et billede på fred og idyl.

 

7. Strande på Langeland. Der er ca. 140 km. strand på Langeland.

 

8. Kitesurfing: Mulighed for Kitesurfing ved Ristinge og Lohals:

 

8. http://www.langeland.dk/langeland/hold-ferie-paa-langeland Besøg turistbureauet på Torvet i Rudkøbing, her er der mulighed for at få forskellige kort over øen og en masse flere oplysninger.

 

 

 

 

Går du ud ad hoveddøren, er du på den pulserende gågade.

I sommerperioden omdannes Østergade til gågade. Lige omkring Østergade 8, findes bl.a. Modetøj, Frisør, flere cafeer og restauranter. I umiddelbar nærhed findes SuperBrugsen og flere lavprisbutikker.

Går du til ventre, er du ved lystbådhavnen eller stranden på fem minutter.

På havnen finder du bl.a. ro-sejl- og kajakklub.

Rudkøbing Havn, er en købstads kommunal havn, med mange aktiviteter: færgehavn, trafikhavn med bedding og en meget fin lystbådehavn med alle faciliteter

 

 

Går du ud gennem gården, er du straks ude i naturen.

Bagers i gårdhaven er udgang til en sti , der fører til et engdrag - det tidligere anløbssted. Lidt længere fremme ligger Fredskoven - et pragtfuldt stykke natur med vandrestier og muligheded for andre aktiviteter.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved